Et barn sætter sig pludselig op i sengen, skriger eller græder utrøsteligt, virker skrækslagen med vidtåbne øjne og bankende hjerte — men lader sig ikke rigtig trøste, og næste morgen husker det ikke et sekund af det. Natteskræk kan være dybt foruroligende at overvære, men er som regel ufarligt og især noget, børn vokser fra. Her er den ærlige guide til, hvad natteskræk er, hvad folk oplever spiller ind, og hvornår det er værd at få tjekket.
Hvad er natteskræk?
Natteskræk, det der på fagsprog hedder pavor nocturnus, er en pludselig, voldsom opvågnings-reaktion fra den dybe søvn. Personen — oftest et barn — sætter sig op eller farer op, skriger, græder eller virker panisk, ofte med hurtig vejrtrækning, sved og hamrende puls. Øjnene kan være åbne, men blikket er fjernt, og man kan sjældent få rigtig kontakt eller trøste undervejs. Efter nogle minutter falder personen til ro igen og sover videre — og husker det typisk slet ikke bagefter.
Det sker næsten altid i den dybe søvn tidligt på natten, i den første tredjedel af nattesøvnen. Det er en helt anden fase end den REM-søvn sidst på natten, hvor vi drømmer mest. Derfor er natteskræk ikke en "skræmmende drøm", man vågner ud af og kan genfortælle — det er en delvis opvågning, hvor kroppen går i alarmtilstand, mens hjernen stadig sover.
Natteskræk hører til samme familie som søvngængeri — begge er opvågnings-parasomnier fra den dybe søvn — og de to optræder ofte hos de samme børn. Det er mest udbredt hos børn i førskole- og skolealderen og aftager typisk med årene; mange vokser helt fra det. Det kan optræde hos voksne, men er sjældnere, og starter det først i voksenlivet, er det lidt oftere værd at få set på.
Hvad ser ud til at spille ind?
Der er ikke ét enkelt, bevist svar på, hvorfor nogle får natteskræk, men nogle forhold nævnes ofte i forbindelse med det:
| Mulig medvirkende faktor | Hvad man ofte oplever |
|---|---|
| Arv | Natteskræk og søvngængeri går ofte igen i samme familier |
| Søvnmangel | Ophobet søvngæld giver dybere søvn og ser ud til at gøre episoder hyppigere |
| Feber og sygdom | Børn får især oftere natteskræk, når de har feber |
| Stress og uro | Perioder med meget stress eller store forandringer falder ofte sammen med flere episoder |
| Uregelmæssige sengetider | Sen sengetid og et rodet søvnmønster ser ud til at forstærke det |
| Noget, der vækker halvt | Fuld blære, støj eller uro i benene kan skubbe til en delvis opvågning |
Skemaet er en grov oversigt over ting, folk og fagfolk ofte peger på — ikke en facitliste eller en årsagsforklaring. Natteskræk optræder også helt uden nogen af delene, og listen kan hverken stille eller udelukke noget.
Er det det samme som et mareridt? Nej
Det er let at forveksle, men de to er forskellige. Et mareridt er en skræmmende drøm i REM-søvnen sidst på natten. Barnet vågner helt op, er kontaktbart, kan trøstes og husker ofte drømmen bagefter. Natteskræk sker derimod tidligt på natten i den dybe søvn: barnet er ikke rigtig vågent, kan ikke trøstes undervejs og husker intet næste morgen. En tommelfingerregel: kan barnet fortælle dig, hvad der var galt, taler det for et mareridt; farer det op i panik uden at kunne nås og glemmer det hele, ligner det mere natteskræk. Natteskræk er heller ikke det samme som at snakke i søvne, som er ren lyd uden alarmtilstand.
Hvad du kan gøre
Man kan ikke tvinge natteskræk væk, men to ting hjælper: at gøre episoderne sjældnere, og at gøre dem trygge, når de sker.
- Væk ikke — vær hos personen. Forsøg på at vække midt i en episode gør det ofte værre og mere forvirrende. Bliv roligt i nærheden, tal dæmpet, og sørg for, at personen ikke kommer til skade, indtil det driver over af sig selv.
- Gør soveværelset sikkert. Ligesom ved søvngængeri er den største risiko fald og sammenstød. Ryd gulvet, luk vinduer og sæt eventuelt en grind for trappen, hvis et barn også bevæger sig under episoderne.
- Prioritér nok og regelmæssig søvn. For lidt søvn giver dybere søvn og flere episoder. Faste sengetider og de brede søvnvaner er det, flest peger på hjælper — også for børn.
- Skru ned for uro før sengetid. En rolig aftenrutine, mindre skærm og for voksne mindre alkohol om aftenen giver en mere stabil dyb søvn.
Kommer episoderne på nogenlunde samme klokkeslæt hver nat, er det værd at tage op med lægen eller sundhedsplejersken, som kan rådgive om, hvad der konkret er værd at prøve.
Hvornår du bør få det tjekket
Lejlighedsvis natteskræk hos et barn er som regel ufarligt og kræver ingenting ud over tålmodighed og et sikkert soveværelse. Men tag det op med din læge, hvis:
- Episoderne er hyppige, langvarige, eller personen kommer til skade.
- Natteskræk starter først i voksenlivet uden tidligere at have været der.
- Det følges af kraftig snorken eller vejrtrækningspauser — så bør søvnapnø også vurderes.
- Personen virker meget påvirket i dagtimerne, eller episoderne fylder så meget, at hele familiens søvn lider under det.
Lægen kan hjælpe med at vurdere, om der ligger noget bagved — for eksempel afbrudt søvn — der er værd at se på. Denne guide kan hverken stille eller udelukke en diagnose; den kan hjælpe dig med at vide, hvornår det er værd at spørge en fagperson.
Kort fortalt
Natteskræk er en pludselig, voldsom opvågnings-reaktion fra den dybe søvn tidligt på natten — skrig, panik og hamrende puls, uden at personen er rigtig vågen eller husker det bagefter. Det er mest udbredt hos børn, ofte arveligt, beslægtet med søvngængeri, og de fleste vokser fra det. Søvnmangel, feber, stress og uregelmæssige sengetider ser ud til at gøre episoder hyppigere, og et sikkert soveværelse plus nok, regelmæssig søvn er de vigtigste greb. Er episoderne hyppige, farlige, eller starter de først i voksenlivet, hører det hjemme hos din læge.
Guiden opdateres løbende. Den erstatter ikke rådgivning fra din læge — søg læge, hvis natteskræk er hyppigt, fører til skade eller starter i voksenlivet.